Et problematisk emne og svært tilgængelig mht. bevisdokumentation. Og først med Dennis Larsens bogudgivelse ”Fortrængt grusomhed – Dansk SS-vagter 1941-45, er emnet forsøgt behandlet. DL gjorde et stort og dybdegående forarbejde. Men ikke uproblematisk, idet kildemateriale analyse ofte er svær og kan misfortolkes, og bogen gik i trykken før en ekstra vurdering forelå. Beklageligvis idet bogen ellers er ganske glimrende og banebrydende. Bl.a. kan nævnes, at foto brugt til bogens forside IKKE er danske KZ vagter, men med sikkerhed fra opsamlingslejren Neuengamme hvor almindelig danske frivillige fra Regiment 24./Danmark blev indsamlet før overgivelse til danske myndigheder. Flere af personerne er blevet besøgt og interview efter krigen og dokumentation for deres deltagelse i krigen er bekendt. Og de har IKKE med KZ lejre at gøre.
Dennis Larsen skriver i sine afsluttende bemærkninger, at de ”har ikke foranlediget de danske myndigheder eller danske politikere til at tage spørgsmålet om det i enhver henseende utilstrækkelige retsopgør med de danske kz-vagter op. I praksis har både retssystemet, historieskrivningen og den offentlige debat fortrængt, at Danmark i skikkelse af nogle af de her portrætterede kz-vagter har frembragt forbrydere, der i grusomhed kan måle sig med nazismens værste, og at en hel del SS-frivillige – blandt både de domfældte og dem, der gik fri – har kunnet leve et langt og behageligt liv i Danmark uden at blive stillet til regnskab…….” . Dette er en påstand, idet domsafsigelserne tydeligt angiver om danske frivillige har gjort tjeneste som KZ eller fangevagter og dette er medtaget i domsudmåling. De gik ikke fri men fik tillæg i dommene som det også ses med tjeneste indenfor SD og Schalburgkorpset. Jeg har ikke hørt om personer som har levet et langt og behageligt liv” efter krigen (og som har været igennem retsopgøret), tværtimod findes der utallige eksempler på personer som selv efter udstået straf er blevet forfulgt og udelukket fra det danske samfund. Problematikken er her, at en person som idømmes straf og udstår sin straf netop for de frivillige efterfølgende ikke blev frie folk. Samfundet og i mange tilfælde lokalbefolkninger blev ved med, at fordømme og udelukke de dømte fra at komme tilbage til et normalt liv. Domsudmåling har alene gået ud fra, om personen har, kunne dokumenteres tilført og tjenestegørende i eller ved lejre som vagte. Problematikken her er hvorledes en person (mod sin vilje) der har eks. Gjort tjeneste som køkkenmedhjælper i en lejr skal dømmes i forhold til de som gjorde aktiv tjeneste som vagte inden for afspærringen. Respektive de som kun organisatorisk blev tilført en lejr (dvs. kom på personale lister), men aldrig blev fysisk overført til lejren. Man har dengang ikke skælnet men dømt over en kam. Ingen tvivl de som aktiv deltog i menneskeretsstride hændelser skal/skulle havde dom derfor. /FJL.
En af de største kilder til dokumentation af hvormange/hvem der kan være tale om har gjort tjeneste i vagttjenesten ved KZ lejre er de ca. 35.000 optegnelser på rigsarkivet for hvem der har modtaget feltpost og hvilken enhed de tilhørte. En gennemgang for år tilbage (af P.v.S) viste 25 danske statsborgere havde gjort tjeneste i/ved lejre som betegnes som KZ eller arbejdsdienst (her under SS-Baukommando". Uden det skal forklejnes, selv 25 kan være rigeligt, men man skal være opmærksom på, at der er tale om 25 personer ud af ca. 12.000.